Sådan gør vi en forskel
Hos All Steel og Ropox har vi hele tiden fokus på at styrke kvaliteten af vores arbejde. Dette gøres ved at indarbejde sociale og miljømæssige hensyn i alle vores aktiviteter.
Vi overvåger løbende alle relevante aktiviteter, som er forbundet med miljø samt arbejdssundhed og -sikkerhed for at sikre, at vores aktiviteter lever op til de gældende lovkrav og mere til.
ISO 9001 og ISO 14001
Vi har implementeret et kvalitets- og miljøstyringssystem, som i 2015 gjorde det muligt at opfylde samtlige standarder for at kunne opnå ISO 9001- og ISO 14001-certificering. Du kan læse mere om og se vores certifikater her.
SEDEX
I 2018 blev vi auditeret og godkendt i henhold til SMETA (Sedex Members Ethical Trade Audit), som omfatter auditering af etisk forretningsadfærd blandt Sedex’ medlemmer.
SMETA er en af de hyppigst anvendte fremgangsmåder i verden inden for sociale audits. Metoden er et globalt anerkendt værktøj til at vurdere de ansvarlige leverandørkæders aktiviteter, herunder arbejdsrettigheder, sundhed og sikkerhed samt miljø- og virksomhedsetik.
Samarbejde med vores leverandørkæde
Det er komplekst at arbejde inden for samtlige områder af virksomhedens sociale ansvar (CSR). Vi tror på, at vi sammen med vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere kan påvirke og styrke praksisser og tilgange ved hjælp af samarbejde og uddannelse i leverandørkæden.
CSR er en kompleks størrelse at arbejde med i vores leverandørkæde, men vi er bevidste om vores ansvar og arbejder hele tiden på at styrke kvaliteten og praksisser med CSR i samtlige led i leverandørkæden.
Som en del af denne indsats kræver vi, at vores leverandører overholder den såkaldte Ethical Trading Base Code (den grundlæggende kodeks for etisk forretningsadfærd). ETI-kodeksen findes her.
I vores aktuelle CSR-erklæring bekræfter vi vores indsatsområder inden for følgende områder:
Menneskerettigheder
Vi støtter og respekterer Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og overholder ligeledes ETI-kodeksen. Vi arbejder på at fremme menneskerettighedsstandarderne både internt og ud i alle grene af vores virksomhed i tråd med vores ledelsesstil og værdier.
Miljø
- Vi er ISO 14001-certificeret.
- Vi arbejder hele tiden på at udvikle og indføre miljøvenlige teknologier.
- For at kunne sikre at vi hele tiden bliver bedre, arbejder vi på at udvikle miljømål og handlingsplaner.
- Vi kontrollerer, at de gældende love overholdes.
- Affald, herunder genanvendeligt affald, sorteres i henhold til de regler, som er udstedt af de danske miljømyndigheder, og at dette genanvendes eller bortskaffes på godkendte områder for affaldshåndtering.
- Farligt affald mærkes, opbevares og bortskaffes i henhold til myndighedernes instrukser på miljøgodkendte modtagestationer.
- Virksomheden har minimeret anvendelsen af emballager i videst muligt omfang.
- Vi tilstræber også at mindske anvendelsen af råmaterialer, vand og energi med henblik på at minimere miljøpåvirkninger.
Arbejde
Ansættelsesvilkår:
- Alle medarbejdere har en skriftlig og underskrevet ansættelseskontrakt, som indeholder oplysninger om arbejdets karakter, arbejdstider, løn og ferie.
- For at sikre at samtlige medarbejdere kender og forstår deres ansættelsesvilkår, har vi stillet en medarbejderhåndbog til rådighed.
Aflønning:
- Løn udbetales fast og til tiden i henhold til ansættelseskontrakten.
- Vi overholder de gældende regler i forhold til mindsteløn.
- Løn for overarbejde udbetales i henhold til national lov.
- Vi overholder de nationale love i forhold til afvikling af ferie.
Arbejdstid:
- Arbejdstiderne overholder de gældende nationale love og overenskomster.
- Den ugentlige arbejdstid er max. 45 timer, ekskl. overarbejde.
- Medarbejderen får mindst 11 timers sammenhængende hviletid hvert døgn.
- Medarbejderen har ret til mindst et ugentligt fridøgn.
- Medarbejderen har ret til en pause, hvor han/hun kan forlade arbejdspladsen, hvis arbejdsdagen er længere end 6 timer.
Afstraffelse:
- Ingen medarbejdere må under nogen omstændigheder udsættes for korporlig afstraffelse eller anden form for fysisk, seksuel eller psykisk afstraffelse, chikane eller fornedrelse.
Foreningsfrihed:
- Vi lægger ikke vægt på eller på anden måde træffer beslutninger, som er berørt af medarbejderens tilknytning til en fagforening eller anden sammenslutning.
- Vi forsøger ikke at påvirke medarbejderne til at blive medlem af en bestemt fagforening.
- Vi blander os ikke i fagforbund eller andre sammenslutninger, som er dannet på arbejdspladsen.
- Medarbejdere bliver ikke afskediget på grund af deres tilknytning til et fagforbund.
- Der er ingen fagforbund, som har forrang for andre.
Diskrimination:
- I virksomheden må ingen personer udsættes for diskrimination på baggrund af køn, race, hudfarve, religion, politisk overbevisning, seksuel orientering, nationalitet, social oprindelse, etnisk oprindelse, alder eller handicap.
- I virksomheden må ingen personer udsættes for diskrimination i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, overførsel, forfremmelse, lønfastsættelse, fastlæggelse af arbejdsvilkår eller kompetenceudvikling. Alle afgørelser vedrørende ansættelse, forfremmelse, afskedigelse, aflønning eller øvrige arbejdsvilkår er baseret på relevante og objektive kriterier.
Tvangsarbejde:
- Tvang, trusler eller disciplinære midler anvendes ikke.
- Vi anvender ikke gældsslaveri eller menneskehandel.
- Vi samarbejder ikke bevidst med andre virksomheder, som anvender tvangsarbejde eller tilbageholder identifikationspapirer eller lønninger fra medarbejdere med det formål at tvinge medarbejderne til at arbejde.
- Vores medarbejdere kan frit forlade arbejdspladsen uden at blive tilbageholdt.
Børnearbejde:
Alle vores fastansatte medarbejdere er over 18 år. Hvis der er tale om ungdomsarbejde eller studiejob, er følgende regler gældende:
- Alle ungarbejdere er over 13 år.
- Ungarbejdere mellem 13 og 15 år udfører kun let arbejde.
- Ungarbejdere mellem 13 og 15 år arbejder maksimalt 2 timer om dagen.
- Forældre til ungarbejdere mellem 13 og 15 år orienteres om arbejdet og de forhold, som arbejdet udføres under.
- Ungarbejdere under 18 år må ikke udføre farligt arbejde eller arbejde om natten.
- Alle lærlinge i virksomheden er over 15 år og arbejder som et led i deres uddannelse.
Arbejdsmiljø samt sundheds- og sikkerhedspolitik
- Vi yder en målrettet og systematisk indsats, så vi hele tiden kan gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre.
Arbejdsvilkår inkl. ulykker:
- Alle produktionens faser er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en fuldt forsvarlig måde i forhold til både sundhed og sikkerhed.
Om muligt skal risici bekæmpes ved kilden. - Arbejdet skal så vidt muligt tilpasses den enkelte medarbejder, bl.a. i forhold til udformningen af arbejdspladsen og valg af arbejdsudstyr samt arbejds- og produktionsmetoder.
- Monotont og ensidigt belastende arbejde skal begrænses med henblik på at minimere helbredspåvirkningen af dette arbejde.
- Virksomheden anvender ikke installationer og arbejdsmetoder, som kan udgøre en væsentlig fare for medarbejderne under arbejdets udførelse.
Sikre bygninger:
- Alle bygninger, anlæg, arealer etc., som virksomhedens medarbejdere har adgang til i forbindelse med deres arbejde, er indrettet, opbygget og anvendt på en sådan måde, at de ikke udgør nogen risiko for medarbejdernes sundhed.
- Arbejdspladsen er indrettet fuldt forsvarligt i forhold til sikkerhed og sundhed på baggrund af en vurdering af de arbejdsmiljøforhold, som kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
- Arbejdspladsen er indrettet, så der er mulighed for flugt og redning af personer i tilfælde af brand og andre ulykker.
Brandsikkerhed:
- Vi har truffet de nødvendige forholdsregler og udarbejdet de nødvendige planer i tilfælde af brand og evakuering af medarbejderne.
- Der er et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange til rådighed.
- Døre til nødudgange og flugtveje kan åbnes nemt og sikkert og har fri passage.
- Der er opstillet et tilstrækkeligt antal funktionsdygtige brandslukkere.
Uddannelse af medarbejdere:
Virksomhedens medarbejdere undervises i almen sundhed og sikkerhed. Dette betyder, at:
- Hver enkelt medarbejder hos virksomheden – uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre sit arbejde risikofrit
- Virksomheden betaler omkostningerne til oplæring og instruktion i at udføre arbejdet risikofrit
- Oplæringen og instruktionen finder sted i arbejdstiden.
Psykisk arbejdsmiljø:
- Arbejdet i virksomheden udgør en minimal risiko for fysiske eller psykiske helbredsforringelser.
- Monotont, ensidigt belastende arbejde, som måtte udgøre en fare for fysiske eller psykiske helbredsforringelser på kort eller lang sigt, skal undgås eller begrænses.
- Arbejdspladsen udgør ikke en fare for fysiske eller psykiske helbredsforringelser på kort eller lang sigt.
- Isoleret arbejde, som kan udgøre en fare for den fysiske eller psykiske sundhed, skal undgås eller begrænses.
- Arbejdet udgør ikke en risiko for fysiske eller psykiske helbredsforringelser som følge af mobning, herunder sexchikane.
Anti-korruption:
- Ingen af virksomhedens medarbejdere giver eller modtager uberettigede fordele fra offentlige embedsmænd eller medarbejdere i private virksomheder.
- Der tolereres ingen form for afpresning, bestikkelse eller begunstigelse af eller fra medarbejdere eller organisationer.