For snart 20 år siden fik All Steel sin første ordre fra Hitachi Energy, og i dag er den globale frontløber inden for energiteknologi fortsat en loyal kunde. Ifølge Hitachi Energy er det langvarige partnerskab bygget på fleksibilitet, design og kvalitetsprodukter, og det kan du læse mere om herunder.
Hitachi Energy har været en fast tilbagevendende kunde hos All Steel i intet mindre end 20 år. I de seneste mange år har All Steel leveret både hegn, inddækning, stativer, beslag og jordinger – alt sammen skræddersyet til bygningen og de komponenter, der skal bruges til opførelse af indendørs anlæg. Denne samlede pakke omtales internt som ”cellestål”. Hitachi Energy anvender disse til at bygge deres indendørs anlæg, der arbejder med højspænding på hele 60.000 volt.
“All Steel har været en god samarbejdspartner for os i mange år, og det skyldes en kombination af god fleksibilitet og en evne til at hjælpe os helt fra den tidlige designfase til det endelige produkt. Samtidig er produkterne af høj kvalitet, og tilsammen har det gjort en stor forskel for os,” fortæller Thomas Hjulstad, der er Project Manager hos Hitachi Energy.
”Cellestålet”, som All Steel har leveret, bruges til transformerstationer over hele landet. I anlæggene på stationerne monterer Hitachi Energy elektriske komponenter både på og inde i ”cellestålet”, og når anlægget er færdigt, fungerer anlægget som en stor stikkontakt, der kan forbinde og styre strøm sikkert.
En stor hjælp med design
For Hitachi Energy har All Steels rådgivning i designfasen været afgørende. I en periode, hvor virksomheden havde brug for støtte til at udarbejde 3D-design, trådte stål- og metalvirksomheden til med en ekspertise, de lige præcis havde brug for.
“Deres evne til at skabe præcise 3D-modeller i en periode, hvor vi ikke selv havde mulighed for det, har hjulpet os med at visualisere og planlægge vores projekter mere effektivt. uddyber Thomas Hjulstad.
Det helt tætte samarbejde med at tegne 3D-modeller har også været givende for All Steel fortæller Casper Møller Nielsen, der er teknisk designer hos virksomheden og har været med til at udvikle modellerne.
”Vi har haft en rigtig god dialog om at udvikle løsninger, der ikke kun er innovative, men også er praktisk anvendelige i den virkelig verden.”
”At arbejde med en kunde, over en langvarig periode, har givet os mulighed for at opbygge en stærk relation, hvor vi virkelig forstår hinanden behov og kan levere skræddersyede løsninger,” siger Casper Møller Nielsen.
Hitachi Energy er en global leder indenfor elektrificering og arbejder for at fremme brugen af vedvarende energi. Den verdensomspændende virksomhed leverer løsninger, der understøtter over tre milliarder mennesker verden i deres daglige liv.
Ropox har gennemført EcoVadis rating og er blevet tildelt en bronzemedalje for vores indsats inden for bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis.