Investeringsselskabet Kirk Kapital har hovedsæde i Fjordenhus ved Vejle. Fjordenhus er en ny, ikonisk bygning på havnen og er designet af den internationalt anerkendte, dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.
I det nye hovedkvarter havde Kirk Kapital behov for flere specialfremstillede emner. Blandt andet dele til stofbeklædte ringbindskarruseller, specialdesignede bordstel og specialbeslag.
Der var ganske særlige krav til fremstillingen af nogle af bordstellene, fordi bordplade og skuffer var af glas. Derfor ville stellet være synligt fra flere vinkler end sædvanligt. Det vil sige, at stellet skulle fremstå enkelt og elegant fra alle synsvinkler. Der var også en teknisk udfordring, fordi der var borde, som var inddelt i tre dele, der hver især kunne hæves og sænkes uafhængigt af hinanden.
Opgaverne for Kirk Kapital er et eksempel behovet for at få fremstillet et eller flere emner efter ganske specifikke og specielle mål og dimensioner. Vi er så heldige at have det rigtige mandskab og de rigtige maskiner til at kunne omforme disse særlige behov fra skitser og tegninger til færdige produkter.